Sex.com kommer på auktion igen
09. mar. 2010 06.00 Udland
Opdat.: 09. mar. 2010 08.50Sex sælger - især på internettet. Det ved folkene, som ejer verdens måske mest værdifulde domænenavn: www.sex.com.
Det amerikanske firma DOM Partners LLC betalte i 2006 angiveligt 14 millioner dollar - 76 millioner kroner - for domænet. Men den 18. marts kommer sex-sidenavnet på auktion igen. Auktionsprisen er sat til at starte ved 5,5 millioner kroner.
Salgsprisen i 2006 på 14 millioner dollar er ifølge flere medier den højeste pris for et domænenavn nogensinde. Og den nye aktion kan meget vel ende med at toppe listen igen.
God forretning
Sex.com er da heller ikke en så dårlig forretning for ejeren. Ifølge en forfatter, som i 2008 skrev en bog om hjemmesiden, indtjente sex.com på et tidspunkt mere end 80.000 kroner om dagen.
Sex.com blev oprindeligt registreret i 1994 af Gary Kremen, som er grundlægger af datinghjemmesiden Match.com.
Ifølge den amerikanske tv-kanal ABC er det næstdyreste domænenavn Fund.com med en pris på 54 millioner kroner. På tredjepladsen finder man Porn.com til knap 52 millioner, mens nummer fire er Diamonds.com til 41 millioner kroner.