preload loader
IDbar

Danmarks to største adoptionsbureauer bekræfter, at flere par vælger at adoptere et barn, der har helbredsmæssige problemer.

Foto: Roy McMahon © Corbis

 

Skrevet af: 

 

Flere adopterer handicappede børn

10. mar. 2010 11.11 

Der er lang ventetid, hvis man vil adoptere et barn, og derfor siger flere par ja til et barn med handicap eller andre særlige behov.

Det siger Danmarks to adoptionsbureauer AC Børnehjælp og DanAdopt til Kristeligt Dagblad.

Typisk mindre hjertelidelser
Hos DanAdopt fortæller direktør Marianne Wung-Sung, at der fra 2008 til 2009 er sket en fordobling fra 10 til 20 i adoptionen af børn med helbredelsesmæssige problemer, som typisk er mindre hjertelidelser og små fysiske deformiteter.

Der bliver dog talt indgående med forældrene, inden de beslutter sig.

- Vi har en grundig snak om, hvad de som forældre vil kunne acceptere. Barnets handicap skal passe til de enkeltes ressourcer, siger Marianne Wung-Sung.

Kan rumme noget mere
Hos organisationen Adoption og Samfund glæder bestyrelsesformand Michael Paaske sig over udviklingen.

- I forhold til stigningen spiller det helt sikkert ind, at man som adoptivforældre med udsigt til lang ventetid udvider sin horisont og finder ud af med sig selv, at man faktisk godt kan rumme at adoptere et barn med helbredelsesmæssige problemer, siger han.

Ifølge Michael Paaske er Danmark hidtil blevet kritiseret for kun at ville adoptere de helt små babyer uden synlige helbredelsesmæssige problemer.

Send eller anbefal link

 


 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P3 > P3Nyheder

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.