preload loader
IDbar

De offentligt ansatte skal være hurtigere på tasterne. Ny kampagne tilbyder en IT-opgradering til alle statens medarbejdere.

© colourbox

 

Lagt på af: 

 

Hver tredje har svært ved at bruge en computer

11. mar. 2010 07.08 

Næsten hver tredje på arbejdsmarkedet har svært ved at bruge en computer - og det giver både stress og mindre effektivitet.

Det  viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Bliver testet
Derfor får alle offentligt ansatte nu mulighed for at tage en gratis test og finde ud af, hvor gode de er til at bruge en computer, og om de har brug for hjælp.

Bag kampagnen står Dansk IT og Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling, SCKK.

Kampagnen løber i et år og blev skudt i gang hos Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvor udviklingskonsulent i HR-afdelingen Anne Bunimowicz var en af de første deltagere.

- Jeg arbejder meget med det til daglig og tror nok, at jeg er en haj, men jeg er sikker på, at jeg kan lære mere, siger hun og uddyber:

- Der var ingen problemer med tekstbehandling, som jeg kan 100 procent, men jeg kan godt blive bedre inden for Internet og e-mail korrespondence. Det vil gøre, at jeg kunne blive endnu hurtigere til mit arbejde, end jeg er i dag.

Tror de er IT-hajer
Hanne Dorthe Sørensen, direktør for Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling, synes ikke, de offentligt ansatte skal være kede af det, hvis testen viser, de har brug for en opgradering:

- Flere undersøgelser viser, at mange af de, der tror, de er gode til IT, faktisk ikke er superbrugere. De mangler ofte basale færdigheder og bruger alt for megen tid på at løse problemerne, og det giver også stress.

Send eller anbefal link

 


 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P3 > P3Nyheder

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.