preload loader
IDbar
barn

Socialdemokraterne i København vil have ændret den centrale indkøbsordning, der betyder, at daginstitutioner betaler overpriser for mad.

© DR

 

Lagt på af: 

 

København dropper mælk til 11 kroner

11. mar. 2010 14.26 P3Nyheder

Institutionerne i Københavns Kommune skal ikke længere betale overpriser for mælk, fløde, æg og andre madvarer.

Socialdemokraterne vil nemlig have ændret den centrale indkøbsordning, der betyder, at børnehaver indtil nu har betalt 11 kroner for en liter økologisk letmælk, der kan købes til 6,95 kroner i Netto.

- Jeg troede faktisk, der var en klausul, der sikrede institutionerne mod at betale overpriser. Hvis det ikke er tilfældet, så skal ordningen laves om, siger Jesper Christensen, gruppeformand for Socialdemokraterne, til Nyhedsbureauet Newspaq.

Dialog betaler sig
Beslutningen vækker glæde i forbundet LFS, der organiserer hovedparten af pædagogerne i København.

- Det er en enormt positiv melding. Og det viser jo bare, at hvis politikerne oftere går i dialog med personalet i daginstitutionerne, så kan vi sagtens løse sådan nogle ting, siger næstformand i forbundet, Jan Hoby.

Nu skal institutionerne selv have lov til at købe varerne, hvor de har lyst til det, hvis kommunen ikke kan sørge for den billigst mulige pris.

Kan spare op mod 200.000
Og det vil gøre en stor forskel i institutionerne, der ifølge LFS kan spare 100.000-200.000 kroner på at handle ind selv.

Nu skal resten af politikerne på Københavns Rådhus bare overbevises om, at indkøbsordningerne skal laves om.

Men det skulle ikke blive noget problem, vurderer Jesper Christensen.

- Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogle politikere i København, der vil betale mere for varerne, end det er nødvendigt.

Send eller anbefal link

 


 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P3 > P3Nyheder

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.