preload loader
IDbar
papirbunke

Lovforslag jappes igennem høringsfasen, viser en undersøgelse.

© Stock.xcheng

 

Skrevet af: 

 

For meget fart på høringsfasen

16. mar. 2010 06.00 P3Nyheder

Her er et lovforslag. Hvis I har nogen kommentarer, skal vi have dem i en hulens fart.

Sådan lyder det ofte når ministerier sender lovforslag og bekendtgørelser til høring hos relevante interesseorganisationer.

Udtryk for magtarrogance
Mere end halvdelen af alle love og bekendtgørelser er højst i høring i to uger, viser undersøgelsen. Og det er i de fleste tilfælde alt for kort tid, mener Jørgen Grønnegård Christensen:

- Det kan for det første være et udtryk for at man ikke tager høringsproceduren helt alvorligt, og for det andet kan det være et udtryk for magtarrogance, siger han.

Jørgen Grønnegård Christensen er professor i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, og problemet med de korte høringsfrister er stort, fastslår han:

- Det er et demokratisk problem, fordi det betyder at alle de forskellige synspunkter som kan være relevante de ikke er blevet lagt op på bordet, så man kan få et ret skævt beslutningsgrundlag.

Ikke tid til ekspertisen
Det er Nyhedsbrevet Momentum der har lavet undersøgelsen og den viser, at der er tilfælde hvor høringsfristen blot er få dage.

Der er da heller ikke nogle krav til, hvor lange høringsfrister skal være og det mærker de blandt andet hos Danmarks Naturfredningsforening:

- Vi har et bagland som besidder en stor viden på mange af de områder her, og dem vil vi jo selvfølgelig gerne have kommentarer fra og det kan være meget svært at nå, når man kun har en uge, siger Thyge Nygaard der er landbrugsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

Regeringen skal speede op
Socialdemokraternes Mogens Lykketoft er enig i kritikken. Regeringen skal stramme op, mener han:

- Hastværk er helt unødvendig i langt de fleste tilfælde, men hvis der skal være hastværk, så er det regeringen der må arbejde hurtigere, så høringsprocessen ikke bliver en farce, siger han.

Send eller anbefal link

 


 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P3 > P3Nyheder

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.