preload loader
IDbar
indvandrer på arbejde, kontor, integration, arbejdsmarked,

Udlændinge kan blandt andet samle point ved at arbejde.

© Scanpix/Corbis

 

Skrevet af: 

 

Udlændingeaftale favoriserer de stærke

16. mar. 2010 08.13 P3Nyheder

Regeringen og Dansk Folkeparti vil fremover give point, hvis en udlænding klarer sig godt i Danmark. For eksempel får man 15 point for at tage en lang videregående uddannelse og 15 point for at bestå en særlig danskprøve.

Man bliver også belønnet, hvis man tager en tjans som træner i den lokale idrætsforening. Det giver også 15 point.

Når man har skrabet 100 point sammen, får man permanent opholdstilladelse. Dog først efter fire år i Danmark.

De svage bliver hægtet af
Pointsystemet belønner de stærke, mener Poul Neergaard, der er formand for landets sprogcentre. Han er med til at lære udlændinge dansk, hvilket altså er en af de kvalifikationer man kan opnå point for.

- Mange vil modtage det positivt, i hvert fald dem som vil kunne leve op til de forskellige krav i pointsystemet, siger han til DR Nyheder.

Til gengæld er Poul Neergaard bange for, at de svage vil blive hægtet af. Der er nemlig forskellige grupper af udlændinge, som ikke vil kunne leve op til kravene.

Nogle er uarbejdsdygtige
Det er Tue Magnussen, koordinator i Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, enig i. For pointsystemet belønner eksempelvis udlændinge, der arbejder - og det er ikke alle, der er i stand til det, siger han.

- Mange flygtninge har været udsat for tortur og er uarbejdsdygtige, fortæller han til DR Nyheder.

Tue Magnussen vil derfor gerne have, at der kommer særlige regler for flygtninge og torturofre i den nye udlændingeaftale, og formand for landets sprogcentre Poul Neergaard ser gerne, at pointsystemet bliver mere nuanceret.

- Sådan at nogle af de svageste grupper også vil have mulighed for at opnå de samme rettigheder, som de stærkeste grupper, siger han.

Send eller anbefal link

 


 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P3 > P3Nyheder

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.