Boom i netsvindel med dankort
16. mar. 2010 11.43 P3Nyheder
Opdat.: 16. mar. 2010 11.53Svindlerne sidder klar til at snuppe dine dankortoplysninger, hvis du handler hos en netbutik, hvor sikkerheden ikke er i orden:
Det kan ses i en voldsom stigning i misbrug af dankort.
I 2009 blev der fusket for 9,5 millioner kroner, hvilket er en fordobling i forhold til 2006, hvor tallet kun var fire millioner kroner.
Det viser tal fra PBS ifølge Børsen.
- Omsætningen med dankort på internettet stiger, og misbruget følger desværre efter. Det skyldes flere sager, hvor internationale bander har opsnappet dankortoplysninger ved brug af kortet som Visakort i udlandet, siger pressechef i PBS, Søren Winge til Børsen.
Banken kan hjælpe
Hvis du kan bevise, at et dankort er blevet misbrugt på nettet, vil du i de fleste tilfælde få pengene tilbage.
Banken kan nemlig føre pengene tilbage til din konto, uden at hverken du eller banken mister penge.
- Vi anbefaler generelt forbrugeren at være årvågen i sin fysiske omgang med sit dankort, men også at følge kritisk med i sine kontoudtog fra banken. Der kan man fange et eventuelt misbrug og gøre indsigelse i sin bank, siger Søren Winge.