preload loader
IDbar
Børn af udsendte soldater med krigstraumer får det også psykisk dårligt

Børn af udsendte soldater med krigstraumer får det også psykisk dårligt

Foto: Henning Bagger © Scanpix

 

Soldaterbørn arver krigstraumer

21. aug. 2010 15.39 P3Nyheder

Problemer med at sove, angst, vrede og indelukkethed. Det er symptomer, som flere soldater har med sig hjem efter at have kæmpet i krigszoner.

Men nu viser forskning, at de langt fra er de eneste i familien, som har det dårligt, skriver Newspaq.

Problemerne smitter også af på børnene, hvor udviklingen kan gå i stå.

- Små børn kan blive urene igen, sove dårligt om natten og stoppe med at udvikle deres tale, siger Víbeke Schmidt, chefpsykolog ved Institut for militærpsykologi under Forsvarskommandoen.

Gider ikke lege
Hun peger på, at også de større børn i familien reagerer, når en forælder har det dårligt.

- De bliver mere indadvendte, gider måske ikke at lege så meget med kammeraterne mere og deres frustration bliver til vrede, som de retter mod andre, siger Vibeke Schmidt.

Men ofte vokser børnene fra psykiske problemer, og hvis de ikke gør det, skal man opsøge hjælp, lyder rådet fra Vibeke Schmidt.

Børn betaler prisen
Formand for Familienetværket, Michael T. Jensen ser problemerne i de familier, han er i kontakt med:

- Hvis en soldat er kommet hjem med psykiske problemer og har svært ved at hænge sammen, så er det da klart, at så fungerer han ikke. Og så fungerer familien heller ikke. Ofte er det børnene, der betaler prisen for, at der er en soldat, der har været udsendt, siger han.

 

 

Send eller anbefal link

 


 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P3 > P3Nyheder

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.