preload loader
IDbar
noma

Det kan koste boksen, hvis man bestiller et bord og undlader at dukke op.

 

Skrevet af: 

 

Det koster kassen at glemme en aftale

02. sep. 2010 13.32 P3Nyheder

Restauranten gør det.

Frisøren gør det. 

Fysioterapeuten og fitness-centret gør det også.

Altså sender dig en regning, hvis du ikke dukker op som aftalt, skriver JyskeVestkysten.

- Jeg synes, det har eskaleret i de senere år, siger formanden for Danske Restauranter og Cafeer, Flemming Andreasen.

Sender regning, hvis gæsten ikke dukker op
Hos ham koster det ved kasse et, hvis man lader et bord stå dækket uden at dukke op.

- Når gæsterne ikke dukker op i min restaurant, så vil vi simpelthen gå efter kunden og have vores tab dækket ind, siger han.

Helt lovligt
Også flere frisører er begyndt at sende regningen, hvis der ikke bliver meldt afbud i ordentlig tid.

- Krisen kan gøre, at man nu er blevet mere opmærksom på, at man skal have nogle penge ind på udeblivelser, siger John Petersen, der er direktør i Danmarks Frisørmesterforening.

Og det er faktisk helt lovligt at kræve pengene ind - under visse forudsætninger.

- Virksomhederne må kun kræve erstatning for det tab, de har haft. Og så skal de desuden have forsøgt at sælge aftalen til en anden kunde, siger jurist i Forbrugerstyrelsen Henrik L. Sedenmark.

Send eller anbefal link

 


 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P3 > P3Nyheder

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.