preload loader
IDbar
unge

Hver tredjde af de unge er bekymret for, om deres uddannelse og kvalifikationer er gode nok til fremtidens arbejdsmarked.

Foto: Michael Bothager © Scanpix

 

Skrevet af: 

 

Hver tredje ung er bange for fremtiden

17. jun. 2011 07.50 P3Nyheder

Får jeg mon nogensinde et job, er min uddannelse god nok, og hvad hvis jeg fortryder og vil lave noget andet, når jeg er færdiguddannet?

De unge bekymrer sig om i stor stil om fremtiden. Ifølge en undersøgelse, som Epinion har lavet for fagforbundet HK, frygter hver trejde ung i alderen 15 til 29 år, at de ikke har den uddannelse, de skal bruge på fremtidens arbejdsmarked.

Problematisk frygt
I HK peger man på, at det især er den høje ungdomsarbejdsløshed og manglen på praktikpladser, der er med til at gøre de unge usikre.

Og det er problematisk, mener HK's forbunds-formand Kim Simonsen:

- Det har jo betydning for, hvad de unge så skal vælge: Skal jeg gå den ene vej, skal jeg blive læge, skal jeg blive ingeniør, skal jeg arbejde på kontor eller skal jeg bliver smed? Og inden man når at træffe det valg, kan der gå forfærdeligt mange år, siger han.

Alle skal tage fat
Ansvaret for at løse problemet ligger dog ikke kun på de unges skuldre, mener Kim Simonsen.

Den manglende arbejdsstyrke vil nemlig ramme os alle og kommer til at gøre ekstra ondt, hvis vi ikke tager de unges bekymringer seriøst, siger han. Derfor skal alle tage fat:

- Politikerne skal bevilge nogle penge, arbejdsgiverne skal bevilge nogle praktikpladser eller nogle uddannelsessteder, og vi som lønmodtager kan måske være med til at motivere de unge til at komme i gang med en uddannelse i stedet for at spilde et ungdomsliv, siger han.

Erhverslivet er optimistisk
Men der er slet ikke grund til så stor bekymring, lyder beskeden til de unge fra Dansk Erhverv:

- Det mener jeg faktisk ikke. Jeg er hvert fald langt mere optimistisk, end hvad denne undersøgelse giver udtryk for, siger Svend Berg, der er uddannelseschef hos Dansk Erhverv, og tilføjer:

- Vi mangler jo arbejdskraft de kommende år, og det er det, vi skal fokusere på.

Så selvom ungdomsarbejdsløsheden lige nu er høj, går de unge et fremtidigt arbejdsmarked i møde, der er fleksibelt og dynamisk, og hvor næsten alle kvalifikationer kan bruges, mener Svend Berg:

- Og derfor er det vigtigste, at de unge fra starten af tager sig en uddannelse. Men derfor kan vi som erhvervsliv naturligvis også hjælpe de unge med at vælge rigtigt. Det kan vi gøre ved at være i endnu tættere dialog med de unge, end vi allerede er, siger han.

Send eller anbefal link

Bange for fremtiden

Undersøgelsen viser, at:

  • 33 procent af de 15-29-årige er bange for, at deres kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked.
  • 25 procent af de 30-54-årige er bange for, at deres kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked.
  • 21 procent af de 55-56-årige er bange for, at deres kvalifikationer ikke slår til på fremtidens arbejdsmarked.

Kilde: Epinion, undersøgelse om efteruddannelse, april 2011
 

 


 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P3 > P3Nyheder

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.