Tue Blædel
Fødeby: Vanløse. Årgang: 1980. Tues mail
Kald mig bare en fedterøv, men jeg kan ikke forestille mig noget bedre end at lave og servere nyheder til Danmarks bedste lyttere. Så når nu det med at blive brandmand aldrig blev til noget, er jeg egentlig ret godt tilfreds med titlen som vært og reporter på P3Nyheder.
P3's lyttere har - ligesom jeg selv - super travlt og ofte gang i flere ting på en gang. Derfor kæmper jeg hver dag sammen med resten af redaktionen for at sikre, at vores nyheder er fri for udenomssnak og mellemregninger.
Jeg brænder for radio-journalistik, og jeg har stort set ikke lavet andet, siden jeg blev uddannet som journalist i 2007. Tidligere har jeg arbejdet på både P4 og P1.
Derudover har jeg for nylig boet et par år i London, som udover en master uddannelse også resulterede i en uhelbredelig afhængighed af fish&chips, fredagsøl og fodbold på Emirates Stadion.
Og så er jeg født og opvokset i et kollektiv i Vanløse, og har boet det meste af mit voksenliv på Nørrebro i København - så jeg er vist det tætteste redaktionen kommer på en københavnersnude.
Jeg anbefaler de her links:
Når du er færdig med at klikke rundt her på sitet, anbefaler jeg følgende links.
The Guardian:
http://www.guardian.co.uk/
Verdens bedste netavis, hvis du spørger mig.
This American Life: http://www.thisamericanlife.org/
Gribende og nyskabende amerikansk public service radio med fantastiske menneskefortællinger. Der er en ny og gratis podcast hver uge. Minder mig om, hvorfor jeg er forelsket i radiomediet.
Pressen: http://www.dr.dk/p3/programmer/pressen
Et shout-out til kollegaerne på P3 programmet Pressen - Keep up the good work!
Lyt med fra 15-18 alle hverdage.