DM i roning på Brabrand Sø
01. okt. 2011 07.40 AarhusDer bliver masser af aktivitet ved søerne i Brabrand vest for Aarhus i dag.
Brabrandsøerne danner nemlig rammen om DM i roning, og det er med deltagelse af nykårede verdensmestre, forsvarende OL-guldvindere, nyudtagne OL-deltagere, verdensrekordholdere og nylige VM-medaljevindere.
Der er også flere lokale medaljehåb iblandt deltagerne. Blandt andre VM-bronzevinderen i letvægtsdobbeltfirer, Steffen Bonde fra Odder Roklub og klubkammeraterne Juliane Elander og Christina Pultz, der netop er blevet udtaget til OL.
De første DM-finaleløb begynder klokken 13.