preload loader
facebook

Det er ikke helt ligegyldigt, hvad man deler med vennerne på Facebook. Noget kan være ulovlig spam.

 

Skrevet af: 

 

Ombudsmand: Facebook-deling er spam

05. dec. 2011 09.11 Aarhus

Har du en Facebook-profil?

Hvis du har, så har du sikkert oplevet, at din væg af og til flyder over med gode tilbud og andre budskaber fra firmaer, som dine venner gerne vil dele med dig.

Hvis dine venner er blevet belønnet for at dele, så har de hjulpet et firma med at overtræde markedsføringsloven. Det mener i hvert fald Forbrugerombudsmanden, som netop har udsendt et udkast til et såkaldt standpunkt for markedsføring på sociale medier.

Foreløbig ingen sager
Baggrunden for udarbejdelse af standpunktet er, at erhvervsdrivende i stigende grad benytter sociale medier til markedsføring, og en del er i tvivl om, hvilke regler, der gælder.

- Alle ved jo, at det er forbudt at sende spam - altså uopfordrede henvendelser og reklamer. Vi mener, at en del af de markedsføringstiltag, der bliver brugt på Facebook er at sidestille med spam, siger chefkonsulent hos Forbrugerombudsmanden Tina Morell.

Indtil videre er der ikke rejst sager om markedsføring på de sociale medier, og det skyldes, at der kun kommer ganske få klager, oplyser Tina Morell.

- Jeg tror, folk simpelthen sletter de venner, der bliver ved med at spamme, siger hun og tilføjer, at Forbrugerombudsmanden til gengæld modtager et stort antal klager over spam, som bliver sendt til folks mail-adresser.

Storcenter belønner brugere for at dele
"Vi er i julehumør. Så del denne statusopdatering og deltag i lodtrækningen om en iPad 2."

Indkøbscenteret City Vest i Brabrand lagde ovenstående opfordring ud på sin Facebook-side sidste mandag. Og den er blevet fulgt af mere end 7000 håbefulde brugere. Reklamen er dermed blevet slået op på flere hundredetusinde Facebook-profiler.
  
Den kan meget vel være i strid med markedsføringloven, netop fordi brugerne får stillet en mulig belønning i udsigt. Men hvis City Vest har overtrådt reglerne, så er det ikke sket bevidst, siger marketingschef Peter Elbæk:

- Vi er jo ikke de første, som har gjort det her. Det foregår i meget stor stil hver eneste dag, og det er blandt andet derfor, vi har handlet i god tro. Det er jo sådan, det foregår på Facebook, siger han.
 
Ønsker klare retningslinjer
Peter Elbæk tager godt imod udsigten til klare retningslinjer:

- Jeg synes, det er godt, at Forbrugerombudsmanden tager fat i det her, så vi ved, hvad vi må og ikke må fremover.
 
Frem til den 19. december kan interesseorganisationer og andre komme med holdninger til udkastet fra Forbrugerombudsmanden.

City Vest besluttede i fredags at lukke Facebook-konkurrencen før tid.

Send eller anbefal link

 

Nyheder fra P4 Østjylland

På vej til sundere borgere i Randers

26. maj 2012 08:42

Alle randrusianere mellem 30 og 49 år skal have tjekket deres helbred.

 

Aarhus Købmandsskole frygter pengemangel

26. maj 2012 07:49

Globaliseringspuljen forsvinder. Penge derfra har været brugt til at sikre, at flere elever gennemfører uddannelse.

 

Randers kan snart lægge champagne på køl

26. maj 2012 07:41

Sejr igen til Randers FC. Chancen for comeback i superligaen stor.

 

Horsensianer bliver inspireret af Kvium

23. maj 2012 10:08

For den udviklingshæmmede Gitte Madsen har mødet med den anerkendte kunstner Michael Kviums værker kastet en bølge af kunst af sig.

 

Nyheder fra dr.dk

P4 Nordjylland P4 Bornholm P4 Midt og Vest P4 Østjylland P4 Esbjerg P4 Trekanten P4 Syd P4 Fyn P4 Sjælland P4 Nordvestsjælland P4 København

Få skik på den sidste rejse

En socialpædagog fra Hammel har fundet på en æske, som kan rumme de sidste ønsker og overvejelser.

 

Klar til konkurrence på scooter

Den første løbehjulskonkurrence finder sted i Aalborg i morgen. En af dem der spåes store chancer er Jonas Kjær fra Hinnerup.

 

Kronprins Frederik indviede sundhedscenter

Onsdag d. 16. maj var der officiel åbning af det nye store Sundhedscenter i Randers. Her er røntgenundersøgelser, genoptræning og tandpleje samlet under ét tag, og kronprinsen var med.

 

Ugens album

Keane: Strangeland

Keane har sammen med Coldplay siddet solidt på den britiske pop/rock-trone gennem de sidste 8-10 år. Nu er bandet fra East Sussex tilbage med deres fjerde album, "Strangeland".

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P4 > Østjylland > Nyheder

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.