39-årig sigtes for drab og voldtægt
10. feb. 2012 10.51 NyhederDen 39-årige mordsigtede mand fra Viborg blev fredag fængslet i fire uger, og han skal desuden mentalundersøges.
Manden sigtes for at have dræbt en 46-årig pædagog med "adskillige knivstik" efter først at have voldtaget hende.
Sigtelsen mod manden blev læst op i Retten i Viborg, hvor han blev fremstillet i grundlovsforhør. Det skete, uden at han selv var til stede, fordi han er kvæstet efter en biljagt i Randers forud for sin anholdelse torsdag.
I stedet var han repræsenteret af sin forsvarer, advokat Steen P. Husbjerg, der endnu ikke har kunnet tale med sin klient.
Kvinden blev fundet nøgen og havde skader på kroppen, der kan skyldes voldtægt eller voldtægtsforsøg, fremgik det af sigtelsen, der blev læst op i retten, inden dørene blev lukket.