Aarhusiansk mor risikerer 25 års fængsel
22. jun. 2012 08.52 NyhederEn 36-årig kvinde fra Aarhus står til 25 års fængsel for indsmugling af heroin i Tyrkiet.
Kvinden, der har to små børn i Aarhus, skal for retten i Istanbul i august, og hun blev taget med 9,6 kilo heroin i bagagen i lufthavnen sidste efterår.
Står til 25 års fængsel
Ifølge Ekstra-bladet står hun til 25 års fængsel, og som dansk statsborger af kurdisk afstamning fra Irak er hun afskåret fra prøveløsladelse eller mulighed for at afsone straffen i et dansk fængsel.
- Vi har fået besked på, at vi godt kan opgive at få hende udleveret til Danmark. Tyrkiet udleverer ikke personer til retsforfølgning i andre lande eller til afsoning i hjemlandet, siger politikommissær Jesper Jørgensen fra politiet i Aarhus til avisen.
Del af stor østjysk sag
Sagen om den 36-årige mor er en del af en større sag om indsmugling af 47 kilo heroin til Danmark, hvor fire mænd stilles for retten i Aarhus i dag.
De 4 mænd er syrere og libanesere, der er bosat i Aarhus.
Hvis de bliver dømt, kan de risikere op mod 16 års fængsel