Sara Slott missede EM-finalen
28. jun. 2012 12.49 NyhederDen aarhusianske hækkeløber Sara Slott Petersen var tæt på, men nåede lige akkurat ikke EM-finalen i 400 meter hæk i Helsinki i formiddag.
Frem til niende og næstsidste hæk i semifinalen tydede alt på, at Sara Slott Petersen nåede finalen, men så fik hun problemer med timingen og trippede en smule. Derfor blev hun kun nummer fem.