Beskidt kultur er også vigtig
12. feb. 2013 09.20 NyhederKommuner i hele Danmark skal blive bedre til at se mulighederne i de kreative miljøer.
Sådan lyder opfordringen i en ny bog om garagekultur.
Bogen bygger på erfaringer fra de kreative miljøer i området ved Godsbanen i Aarhus.
Mads Peter Laursen fra Institut for X er en af de, der står bag bogen
-Der er en cykeltaxa-virksomhed og en vikingekampgruppe og så har vi et Opengardeningprojekt, siger han.
Kommunale helte
For at man kan få lov til at udnytte de gamle bygninger i en periode, er det vigtigt at have et godt samarbejde og velvilje hos kommunen.
Derfor har folkene bag garagekulturen skrevet bogen Garagekultur - Helte søges, som indeholder en opfordring til at finde kommunale helte, som vil lege med
-Med kommunale helte, der mener vi embedsmænd, politikere, der kan noget, kan skaffe en elektriker, kan skaffe en lastbil med sand, hvis det er det, der mangler. Provinsbyerne har tit en tendens til at blive lidt pæne, hvor vi måske godt vil introducere den her lidt beskidte kultur. Det kan der også godt være plads til. Det er selvfølgelig en minoritet, der har lyst til at tøffe rundt i en gammel garage, hvor der er skidekoldt og opfinde den nye dybe tallerken, men vi tror på, at vi kan skabe et mere helt og mere spændende Jylland, siger Mads Peter Laursen.