Østjyder afsted til DM i sosu
25. jan. 2012 09.27 NyhederDer er Danmarksmesterskaber for tømrersvende og murere. Det er nogenlunde kendt. Men man kan også blive danmarksmester som sosu-assistent.
I dag rejser en stor flok unge østjyder af sted til DM i Odense for talenter fra erhvervsuddannelserne.
Det er blandt andre Trine Bjerregaard Keller og Heidi Nørbygaard Svenningensen, der har vundet regionsmesterskabet to år i træk. De to er lige blevet færdiguddannede.
Sidste træning
Janni Lundager mødte dem i morges til de sidste forberedelser på Hinneruplund aktivitets- og ældrecenter.
De har øvet sig på forflytninger, indsprøjtninger, sure pårørende og meget andet.
-Man skal brænde for sagen og være dygtig for at vinde, siger Anette Degn Larsen fra Randers Social- og Sundhedsskole.
Hun synes, at det er godt med DM for at vise, hvor spændende og godt et job, det er at være sosu-assistent. Det er en god idé at promovere faget, mener Anette Degn Larsen.