Privat bosted misbruger offentlige penge
06. feb. 2012 07.53 NyhederEjerne af et bosted i Norddjurs har brugt skatteydernes penge til at købe fladskærm, massage og en scooter til privat brug.
Nu har kommunen meldt bostedet Birkedommergården ved Grenaa til politiet for at have misbrugt offentlige midler.
Ægteparret, der ejer bostedet, fik også skatteyderne til at betale en regning på 30.000 kroner for junkfood.
Borgmester Jan Petersen siger, at mad for 30.000 kroner er væsentligt over, hvad han afregner som borgmester til repræsentative formål.
Lederen af stedet solgte også sin private minibus til bostedet for 450.000 kroner. Bussen blev ikke vurderet inden handelen.
Norddjurs Kommune tog retten til at drive opholdssted fra ægteparret i december, og 14 dage senere blev stedet meldt til politiet.