Flere hundrede nye jobs på vej i Grenaa
05. feb. 2013 13.03 NyhederEn ny langtidskontrakt åbner for mange ny jobs hos elektronikvirksomheden Terma i Grenaa.
Divisionsdirektør Ole Graversen siger, at virksomheden i Grenaa i løbet af de næste par år får brug for 50 til 100 nye medarbejdere efter, at Terma har indgået en langtidskontrakt på en halv milliard kroner med flyfabrikanten Lockheed Martin..
Hvis man ser flere år frem kan det måske blive omkring endnu 200 nye jobs.
De nye jobs skal især besættes af faglærte og ufaglærte, siger Ole Graversen.
-Det kan være industriteknikere, maskinarbejdere og vi skal altså også bruge ufaglærte, siger han.
Ole Graversen regner ikke med, at det i den nuværende situation bliver vanskeligt at skaffe de nye medarbejdere.
Den nye ordre kommer nogle måneder efter, at Terma indgik en anden stor ordre.
Virksomheden i Grenaa beskæftiger for tiden omkring 300 medarbejdere.