Frygt for PCB ved skrotplads ved Grenaa
12. feb. 2013 10.22 NyhederEn række naboer til en skrot-plads i Grenaa klager over gener fra det nærliggende anlæg. Der er både støj, støv og nu også PCB-udledning. Som potentielt kan udgøre en sundhedsrisiko.
Regler for PCB-udledning fra skrotpladser slækkes nemlig markant, hvis Miljøstyrelsens nye retningslinjer gennemføres.
Bange naboer
Svend Åge Kjeldsen, der bor omkring 400 meter fra Stena Recycling i Grenaa, ser ikke lyst på fremtiden med PCB i baghaven.
-Vi er faktisk rigtig bange. Når man læser om de skader, den der giftart kan forvolde, så bliver man jo bange. Det kan jo ikke passe, at den tiende farligste gift i hele verden, at den skal man have lov til at lukkes ud i hovedet på mennesker, der bor så tæt på som hernede, når det kan begrænses med et renseanlæg. De siger, at det er dyrt med et renseanlæg på grund af de eksplosioner, der er. Så må de sgu pille det fra dernede, der giver de eksplosioner - gasflasker blandt andet, siger Svend Åge Kjeldsen.
Svend Åge Kjeldsen frygter også for sine nærtboende børnebørns fremtidige helbred.