preload loader
Robotstøvsuger

Man skal passe på med at give sin 83-årige mor en robotstøvsuger i julegave. Randers Kommune tager nu hjemmehjælpen fra hende.

 

Skrevet af: 

 

Gaven til mor betød farvel til hjemmehjælpen

23. feb. 2012 06.53 Nyheder

Man skal passe på med at give sin gamle mor en robotstøvsuger i julegave. Den følelse sidder familien til en 83-årig kvinde tilbage med.

For til jul gik Steen Rytter sammen med sine søskende om at købe en robotstøvsuger til deres 83-årige mor.

10. februar sendte Randers Kommune et brev til moderen om, at hun nu mister sin hjemmehjælp.

- Jeg troede først, at det var en joke. Det er så urimeligt, som noget kan være, siger Steen Rytter.

Kan ikke klare sig selv
I brevet skriver kommunen, at den 83-årige kvinde nu selv kan klare opgaverne i hjemmet.

Til en kommunal medarbejder har moderen blandt andet fortalt, at hun har fået robotstøvsugeren og er tilfreds med, hvordan den støvsuger.

- Hun er 83 år. Hun kan ikke klare sig uden hjemmehjælpen, siger Steen Rytter.

Ingen fejl
Visitationschef i Randers, Helle Hansen, vil ikke kommentere den konkrete sag, men siger dog, at der ingen fejl er sket, og at der er flere fagfolk om at træffe sådan en beslutning.

- Borgere vil i dag gerne klare sig selv. Det gælder også de ældre. Derfor er det en rigtig god idé at give de ældre alle de remedier, som de kan have brug for til det. Jeg synes, at det er en god idé at give robotstøvsugere eller eksempelvis mopper, forklarer Helle Hansen, som afviser, at hun er glad for den slags, fordi det kan spare penge for kommunen.

- I det her tænker jeg ikke så meget på besparelser. Selvfølgelig kan der være besparelser i det, men vi synes, at det er et rigtig godt tilbud at blive selvhjulpen, siger Helle Hansen.

Træning i at vaske gulv
Kommunen har tilbudt den 83-årig et træningstilbud i blandt andet at vaske gulv, men som pensioneret rengøringsassistent har hun takket nej til det.

Steen Rytter fortryder nu julegaven.

- Ja bestemt. Havde de også taget strømmen fra hende, hvis vi havde købt petroleumslamper i julegave i stedet?, undrer han sig.

Den 83-årige kvinde kan nu klage til det sociale nævn over afgørelsen.

Send eller anbefal link

 

Nyheder fra P4 Østjylland

Formand beroliger 3 F medlemer i Aarhus

26. maj 2012 11:18

Telefonerne har kimet i 3 F Rymarken i Aarhus. Vrede medlemmer har frygtet for afskaffelse af helligdagene og har truet med at melde sig ud.

 

På vej til sundere borgere i Randers

26. maj 2012 08:42

Alle randrusianere mellem 30 og 49 år skal have tjekket deres helbred.

 

Aarhus Købmandsskole frygter pengemangel

26. maj 2012 07:49

Globaliseringspuljen forsvinder. Penge derfra har været brugt til at sikre, at flere elever gennemfører uddannelse.

 

Horsensianer bliver inspireret af Kvium

23. maj 2012 10:08

For den udviklingshæmmede Gitte Madsen har mødet med den anerkendte kunstner Michael Kviums værker kastet en bølge af kunst af sig.

 

Nyheder fra dr.dk

P4 Nordjylland P4 Bornholm P4 Midt og Vest P4 Østjylland P4 Esbjerg P4 Trekanten P4 Syd P4 Fyn P4 Sjælland P4 Nordvestsjælland P4 København

Få skik på den sidste rejse

En socialpædagog fra Hammel har fundet på en æske, som kan rumme de sidste ønsker og overvejelser.

 

Klar til konkurrence på scooter

Den første løbehjulskonkurrence finder sted i Aalborg i morgen. En af dem der spåes store chancer er Jonas Kjær fra Hinnerup.

 

Kronprins Frederik indviede sundhedscenter

Onsdag d. 16. maj var der officiel åbning af det nye store Sundhedscenter i Randers. Her er røntgenundersøgelser, genoptræning og tandpleje samlet under ét tag, og kronprinsen var med.

 

Ugens album

Keane: Strangeland

Keane har sammen med Coldplay siddet solidt på den britiske pop/rock-trone gennem de sidste 8-10 år. Nu er bandet fra East Sussex tilbage med deres fjerde album, "Strangeland".

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > P4 > Østjylland > Nyheder

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.