Langsom hjælp til landmænd i kaos
12. feb. 2013 08.53 NyhederDet er knap et år siden, Sparekassen Østjylland gik konkurs og efterlod især nogle landbrugskunder i kaos.
De blev nemlig overtaget af statens oprydningsselskab Finansiel Stabilitet med løfter om, at en ny bank slulle hjælpe dem videre. Landbrugets Finasieringsbank åbnede da også i oktober, men har endnu ikke en eneste kunde. En af dem, der står på spring, er Mogens Jensen fra Randers.
- Det går godt nok noget trægt, siger han.
For meget kontrol
Mogens Jensen mener, at der gået for meget kontrol i sagen.
Landbrugets Finansieringsbank vil kun overtage den dygtigste tredjedel af landmændene, og det gælder blandt andre Mogens Jensen. Alligevel sker der ikke noget.
- De kommer med deres eget kontrollerende system af dyrlæger og planteavlskonsulenter, og hvad ved jeg. Det kan jo tage en evig tid.
Kræver stærke nerver
Mogens Jensen føler ventetiden lang, da det er tungt at være i Finansiel Stabilitet:
- Ingen tør tage nogen beslutninger. Man skal være så sikker så sikker på selv den mindste bevilling. Det kræver stærke nerver. Det var dog værst i begyndelsen. Nu er jeg ved at vænne mig til det, siger han.