Skuffelse hos DN over affaldsbeslutning
11. feb. 2012 07.54 NyhederFortidens affaldsløsninger overlever i Kjellerup.
Danmarks Naturfredningsforening er skuffet over, at affaldsselskabet L90 i går besluttede i endnu et år at holde fast i planen om at bygge et stort forbrændingsanlæg for affald i Kjellerup.
Næste år vil selskabet så endegyldigt beslutte om anlægget skal droppes.
Genbrug
Miljøpolitisk medarbejder Christian Poll fra Danmarks Naturfredningsforening siger, at det er en gammeldags tankegang at ville forbrænde affald.
Nu gælder det om at genbruge affaldet, siger han:
- Vi kan ikke fra den ene dag til den næste stoppe med forbrænde vores affald. Men vi skal investere i mindre anlæg, der forurener mindre. Op til 86 procent af den affald, som vi forbrænder, kan genbruges, siger Christian Poll.
Anlægget i Kjellerup skal efter planen brænde 200.000 tons affald af om året.
Da der i fremtiden sandsynligvis ikke er så meget affald i Danmark, har man luftet ideen om at importere affald fra England.