Ekspert: Jyske Bank jagter flere banker
26. jan. 2013 11.24 Nyheder
Jyske Bank vil være på jagt efter flere banker, som den kan overtage.
DR´s økonomiske medarbejder Karsten Engmann mener, at Jyske bank langt fra er tilfreds med i går at have overtaget den konkursramte Spar Lolland.
Velpolstrede banker
Den vil se sig om efter flere andre banker, som den kan overtage, mener Karsten Engmann:
- Der er ingen tvivl om, at der er nogle store, velpolstrede banker, der gerne vil øge deres geografiske dækning. De sidder klar til at købe de banker, der kommer til salg. Det vil Jyske Bank også være, siger Karsten Engmann.
Jyske Bank vil endnu ikke fortælle, hvor meget den skal betale for at overtage Spar Lolland.