Mange dybfrosne biler med brug for starthjælp
06. feb. 2012 12.10 NyhederBåde Falck og Dansk Autohjælp har rigtigt travlt med at starte vores dybfrosne biler.
Begge steder har der været travlt i weekenden, men det er ingenting mod i dag.
- Mange biler har stået stille i weekenden og er nærmest bundfrosne nu. Derfor har vi indstillet os på ekstrem travlhed i dag, siger vagtcentralchef Ellen Trolle fra Dansk Autohjælp.
På Bornholm har Dansk Autohjælp været ude og starte 15 biler i løbet af formiddagen og har endnu 8 på ventelisten.
Og hos Falck er der mindst lige så travlt.
- Vi har været ude og hjælpe 22 biler igang og har stadig 10 på ventelisten, fortalte stationsleder Christian Mejlvang lige før middag.
Både Falck og Dansk Autohjælp har desuden bugseret nogle biler i løbet af dagen.