S tilfreds med tonen
09. feb. 2012 07.07 NyhederSocialdemokraterne i Nylars-Vestermarie er godt tilfredse med samarbejdstonen i kommunalbestyrelsen.
- Den uro, der tidligere har været, er totalt ophørt, og i det store og hele har der været et godt samarbejde partierne imellem, konstaterede formanden Rene Ludvigsen i sin beretning ved generalforsamlingen onsdag aften.
Her kommenterede han også udelukkelsen af havneudvalgsformand Carl Ilsøe fra den socialdemokratiske kommunalbestyrelsesgruppe.
Rene Ludvigsen nævnte, at problemerne har været under opsejling helt tilbage fra forrige valgperiode.