Nexø Turistforening savner opbakning
09. feb. 2012 13.50 NyhederNexø Turistforening efterlyser mere opbakning fra virksomhederne på Østbornholm.
I sin beretning på generalforsamlingen i aftes nævnte formanden Evy Birk, at mange virksomheder vælger kontingentet fra.
- Det er naturligt i krisetider, men er det en klog beslutning? Vi er nødt til at have opbakning fra virksomhederne på Østbornholm, sagde hun.
Evy Birk kunne i øvrigt fortælle om flere besøgende på turistinformationen i Nexø i 2011. Der var 32.000 besøgende, og det er 1000 flere end året før.