Alle veje er igen farbare
10. feb. 2012 10.34 Så er det igen muligt at køre på alle veje på Bornholm.
Det oplyser Gert Mogensen fra Vintertjenesten.
- En del steder er de mindste veje kun åbne i et spor, men vores folk arbejder videre på at fjerne sne også fra de små veje, siger Gert Mogensen.
Der bliver fortsat saltet på både de overordnede veje på lokalvejene og i byerne. Og Gert Mogensen advarer fortsat om, at man skal køre forsigtigt, selv om vejene ser tørre ud.