KD: Endelig nogen der vil redde skolerne
10. feb. 2012 11.53 Nyheder- Det er dejligt, at der er andre der vil føre vores politik i Folketinget, når ikke selv kan.
Sådan cirka konkluderer Kristendemokraten Bjarne Hartung Kirkegaard efter at have hørt Dansk Folkepartis seneste forslag om bevarelse af små skoler.
DF pusler med et beslutningsforslag om, at kommuner i Udkantsdanmark skal kunne søge penge til drift af små skoler, som ellers ville blive lukket. Det skal være med til at sikre liv i landbyerne, lyder argumentet.
Og Bjarne Hartung Kirkegaard er glad for at ideen kommer på bordet:
- Det er jo pragtfuldt at der endelig er en ordfører i Folketinget som vil det samme som Kristendemonkraterne har villet hele tiden, bådepå landsplan og lokalt.
- Det er måske lige sent nok i forhold til nogle af de skoler vi har lukket, men never mind, så kan det være, at vi kan redde nogle af dem vi har tilbage.
Dansk Folkeparti vil fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget om penge til små skoler.