Mandlig bekendt sexsigtet i Pederskersag
11. feb. 2012 11.15 NyhederSagen om de sexmisbrugte børn fra Pederskeregnen vokser.
I forvejen har adoptivfaren og de to pigers mor siddet varetægstfængslet siden juli sigtet for sexmisbrug gennem ti år.
Et misbrug de delvist har erkendt. Blandt andet på baggrund af billedmateriale, som politiet har fundet under efterforskningen.
Nu er yderligere en mandlig bekendt, der kom i hjemmet, sigtet i sagen.
Han er sigtet for medvirken til incest.
Det bekræfter politikommisær Peter Jørgensen.
- Vi har afhørt og sigtet en mand for medvirken til incest. Mere kan jeg ikke sige, da efterforskningen stadig er mørklagt for offentligheden, siger han.
Anklageskriftet i sagen er ved at blive udarbejdet, og det er meningen, at sagen skal for retten inden sommerferien.