Bech-Hansen og Studsgaard ISO-certificeret
13. apr. 2012 13.33 NyhederTransportvirksomheden Bech-Hansen og Studsgaard kan nu kalde sig ISO 14001 certificeret.
Det oplyser administrerende direktør Morten Studsgaard.
Beslutningen tager udgangspunkt i markedets krav og ønsker om en miljøbevidst servicevirksomhed, samt eget ønske om at være en aktiv medspiller for et bedre miljø.
- Vi arbejder løbende på at effektivisere og beskrive vore interne processer for derved at reducere miljøpåvirkninger, som vore transportaktiviteter afstedkommer og bidrage til en bæredygtig udvikling, siger Morten Studsgaard.
- Vi har valgt at miljøcertificere hele BHS, så vi kan bruge de samme arbejdsgange i virksomheden, tilføjer han.