Videnskabelige boringer i Østersøen
23. apr. 2012 06.00 NyhederDer er liv dybt nede i havbunden omkring os. Og det skal nu studeres nærmere.
For første gang skal der laves videnskabelige prøveboringer på havbunden i dansk farvand, og det kommer blandt andet til at ske i Bornholmerdybet øst for Bornholm.
Det oplyser Bo Barker Jørgensen fra Aarhus Universitet. Han er næste år med i ledelsen af en international borings-ekspedition i Østersøen.
Der er hovedsageligt tale om geologiske undersøgelser, der skal fortælle om klimaets udvikling. Bo Barker Jørgensen skal på ekspeditionen især studere de livsformer, der befinder sig dybt nede under havbunden i Østersøen.