Vil have gift i Polen fjernet hurtigt
16. jul. 2012 16.11 NyhederMiljøgruppen "Nej til toksiner" i Nyborg forsøger at råbe de polske myndigheder op, så der bliver taget hånd om de store mængder af giftstoffet HCB, som ligger i sække på havnen i Gdansk.
- Vi gør alt, hvad vi kan for at kontakte polske myndigheder og privat personer, siger Henning Larsen fra miljøgruppen til DR-Fyn.
- Det her er ikke kun et problem for Polen. Kommer der et skybrud og giftstoffet bliver skyllet ud i Østersøen er det et problem for alle verdenshavene, siger Henning Larsen.
De i alt 12.000 ton med HCB blev sidste efterår sendt fra Ukraine til destruktion i Gdansk, men der kan gå to-tre år, før den er fjernet.