Fjernvarme og hotdogs på tilbud
03. feb. 2012 18.00 Nyheder
Godt 60 procent af alle boliger har fjernvarme, men ikke mange har set, hvor varmen egentlig kommer fra. Det kan de i morgen, søndag, hvor Esbjerg Forsyning holder åbent hus på den nye varmecentral på havnen.
- Varmerørene gemmer på en god historie, siger Esbjerg Forsynings direktør, Jesper Frost Rasmussen, der står i spidsen for et selskab, hvor næsten 50 procent af fjernvarmen er baseret på miljøvenlige brændsler som affald og bio-olie.
Udover viden om fjerrnvarme gives der også tips inden for VVS og isolering, ligesom der er hoppeborg og konkurrencer for børn. Og oveni er der hotdogs og kakaomælk fra en pølsevogn. Altsammen gratis søndag fra kl. 11-15 i den nye varmecentral, Stikvejen 5 på Esbjerg Havn.