Kvinde udsat for gaderøveri
05. feb. 2012 12.03 NyhederEn 21-årig kvinde blev i aftes udsat for gaderøveri i Esbjerg.
To afrikanske mænd truede hende med en kniv og forlangte hendes tegnebog med kontanter og dankort.
- Gaderøveriet skete i Kongensgade i Esbjerg ud for tøjbutikken Only, fortæller vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Michael Knudsen til dr.dk/p4.
De to afrikanske mænd beskrives som 180-190 centimeter, slanke og med mørke huer og mørkt tøj.