Opsving i offshorebranchen
08. feb. 2012 17.01 NyhederDer er ingen krisetegn hos Offshore Center Danmark - tværtimod, de ansatte nye medarbjedere.
Årsagen er, at Videnskabsministeriet har forlænget bevillingen i tre år. Dermed kan offshorefirmaet søsætte flere projekter.
- Det betyder rigtig meget for både Offshore Center Danmark, og for vores medlemsvirksomheder, siger Peter Blach, direktør for Offshore Center Danmark.
Der skal ansættes omkring fem nye medarbejdere. I det store billede er det ikke mange, men det er det for Offshore Center Danmark.
- Når vi går ud og vokser som en lillebitte virksomhed med fem mand, så er en meget procentuel stor stigning for os, siger Peter Blach.
Selvom det er et lille firma, så mener direktøren, at de et et godt billede på, hvad der ellers sker i branchen.
- Vi er nok en udemærket eksponent for, hvad der foregår i offshore-industrien generelt. Der er ingen tvivl om, at hele branchen går ind og mander kraftigt op i øjeblikket, og har brug for dygtige og kompetente medarbejdere, siger Peter Blach.