Ufaglærte får jobs i Esbjerg
10. feb. 2012 18.17 Nyheder
På trods af den megen tale om krisetider og svære vilkår for ufaglærte på arbejdsmarkedet, så blev det i Esbjerg lysere tider for ufaglærte i 2011. I løbet af året faldt ledigheden blandt ufaglærte medlæemme af 3F med 200 personer svarende til 25 procent.
Og det glæder formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Esbjerg Kommune, Henrik Vallø. - Gennem hele året har der ellers været en tiltagende stemning af krisetider, så det er godt at se, at det ikke afspejler sig i ledighedstallet,siger Vallø.
Samlet set har ledigheden i Esbjerg fra december 2010 til december 2011 været stort set uændret. I alt 2.940 eller 5,4 procent af arbejdsstyrken gik ledige, og det var lidt lavedre end landsgennemsnittet.