Medlemmer af traktorbande dømt
22. feb. 2012 17.12 NyhederOtte medlemmer af en traktorbande har nu fået deres domme, efter at de har begået organiseret tyveri af traktorer og entreprenørmateriel.
Tyverierne løb op i 14 millioner kroner og de dømte har fået straffe på mellem seks måneder og to-et-halvt års fængsel.
Syd- og Sønderjyllands Politi afdækkede i løbet af efteråret 2011, hvordan banden havde stjålet de dyre maskiner og derefter solgt dem til aftagere i Polen og Østrig.
Fire andre skal i retten i løbet af foråret tiltalt for tyveri og hæleri.
Sagen omfatter i alt 182 sigtelser.