Kommuner bør selv stille vindmøller op

I denne uge opgav et vindmøllelaug i Assens endeligt kampen for tre vindmøller på Sandager. Og sådan vil det gå hver gang, hvis ikke kommunalpolitikerne snart tænker anderledes, når der skal opstilles vindmøller.

Det siger en ekspert i vindmøller, Preben Maegaard, direktør i Nordisk folkecenter for vedvarende energi.

- Hvis der ikke er accept i lokalbefolkningen, så får vi de her lokale dramaer, som stopper projekterne.

Som vand og renovation
Kommunerne skal derfor ændre syn og betragte vindmøllerne som en forsyningsopgave på linje med vand og renovation.

Hvis et kommunalt eller forbrugerejet selskab står bag vindmøllerne, er der pludselig meget bedre argumenter for en kommune for at opstille vindmøllerne: Så kan det overskud, der ellers ville gå til investorer, gå tilbage i kommunen.

- Så bliver der en pulje af penge, som man kan lægge i en grøn fond. Den kan så bruges til energirenoveringer af skoler, børnehaver, elbiler i kommunen, lokal energiforskning. Alt sammen noget, som den lokale befolkning kan se, de har gavn af, siger Preben Maegaard.

Millioner at hente for borgerne
Han har beregnet at der er en million kroner om året per vindmølle at hente for kommunen og borgerne. Det er baseret på produktionen fra en 2 megawatt vindmølle, som er standard i dag.

Og det er penge, som i dag forsvinder ud af kommune og i stedet havner hos investorerne som overskud:

- Det er befolkningen, der har vinden. Så er det også dem, der skal høste frugterne af det, siger Preben Maegaard.

Kommune positiv
I Assens har det ikke været i overvejelserne, at kommunens fjernvarmeselskab eller elselskab skulle stå for opstillingen af møllerne på Sandager. Men borgmester Finn Brunse synes, ideen lyder god.

For netop at det var fremmede investorer, der stod bag projektet, var et af problemerne:

- Der er ikke nogen tvivl om, at hvis tilgangen var, at det var forbrugerne selv, som ejede møllerne, så ville det mindske kritikken. Projektet i Sandager var jo netop båret af investorer, som boede uden for området, og som kun havde en finansiel tilgang til det, siger Finn Brunse.

I Assens' tilfælde kunne det altså være tre millioner kroner om året, som kunne være blevet i kommunen og brugt til enten prissænkninger på energi eller som en investeringsfond.