Teletaxaer en stor succes
08. feb. 2013 14.47 AssensDe havde svært ved at komme i gang - men nu er teletaxerne slået bredt igennem i Assens Kommune. Siden ordningen sidste år blev gjort mere fleksibel, er antallet af brugere steget til det seks-dobbelte.
Det glæder formanden for miljø- og teknik-udvalget i Assens Kommune Lars Kristian Pedersen:
- Det er et rigtig godt tiltag, som vi har indført, fordi der er nedlagt busruter. Oveni får man så bedre service, end hvis det var en bus, siger formanden.
Tidligere har Ærø Kommune oplevet at teletaxaerne blev så stor en succes at man måtte begrænse ordningen, fordi budgettet blev overskredet. I Assens risikerer man det samme, hvis anttalet af kunder fortsætter med at vokse - men indtil videre er der iongen planer for, hvad man så vil gøre :
- Det har jeg ingen anelse om. Lad os nu se. Det kommer nok nogenlunde til at passe, og hvis ikke, må vi tage den derfra, siger Lars Kristian Pedersen.