Slap heldigt fra issejlads
12. feb. 2012 07.53 Faaborg-MidtfynEn 68årig mand fra Faaborg slap heldigt fra en sejlads på isen ved 16-tiden lørdag eftermiddag - på Faaborg Fjord.
Men en større redningsaktion nåede at være gået igang, fordi folk fra land havde ringet 112, da de så, at isbåden var røget i en våge.
-Så ambulance, lægebil, politi og en redningshelikopter fra SOK blev tilkaldt - helikopteren nåede dog at blive aflyst og kune flyve tilbage, da det blev klart, at manden på isen ikke var kommet noget til. Den 68-årige var også fornuftigt klædt på, og han kom sikkert i land, fortæller vagtchef Lars Thede fra Fyns Politi.