45-årig anholdt for skud
27. jan. 2012 17.15 Fyn & øerne
Opdat.: 27. jan. 2012 18.00Politiet har anholdt en mand på Nordfyn for skyderiet i Svendborg. Det er uvist, hvordan han stiller sig til sigtelsen.
Fyns Politi har tilsyneladende fået hul på sagen om de skud, der fredag morgen blev affyret mod en offentlig ansats hus i Svendborg.
- Vi har anholdt en 45-årig mand, der formentlig vil blive sigtet for drabsforsøg i forbindelse med skudepisoden, siger politikommisær Niels Christian Larsen fra politiet i Svendborg til DR Fyn.
Politiet er i gang med at ransage flere adresser, hvor manden har opholdt sig. Arbejdet med at ransage vil fortsætte i aften og i morgen.
Beboerne på Folehaven i Svendborg blev fredag morgen vækket lidt over klokken fire, da der blev affyret syv skud mod et hus på vejen. Ejeren er offentligt ansat, og motivet kan have noget med hans arbejde at gøre.
Fredag eftermiddag anholdt politiet så den 45-årige.