Læger slår alarm: Sikkerhedsrisiko
03. feb. 2012 16.13 Fyn & øerneFynske hospitallæger slår alarm. Mange engangsartikler på sygehusene er decideret elendige og udgør en sikkerhedsrisiko.
Engangskitler der ikke er sterile, huer og masker med dårlig pasform, engangshandsker med huller kanyler med forkerte stregafmærkninger hører til den lange række af andre farlige engangsartikler, som har voldt problemer for sundhedspersonalet på OUH.
Overlæge Michael Sprehn fra anæ-stio-logisk-intensiv afdeling på OUH fremhæver som et eksempel af mange en af de seneste sendinger af spinalnåle, som bliver brugt til rygmarvsbedøvelse. Disse nåle er så bløde, at de bliver deforme, når de rammer knogler, og derfor kan lægerne ikke være sikre på, at de stikker i den rigtige retning.
Lene Laursen der er konstitueret direktør for brancheorganisationen Medicoindustrien, siger til Dagens medicin at regioner og kommuner fokuserer meget på prisen, og de får hvad de betaler for. Men den køber sundhedsdirektør i Region Syddanmark Jens Elkjær ikke.
Ifølge Jens Elkjær bliver udstyret afprøvet af fagfolk inden regionens sygehuse tager det i brug