3D Contractor fynsk væxtfaktor
11. maj 2012 07.31 Fyn & øerneDet blev firmaet 3D Contractor med 500 stemmer, der løb med sejren i konkurencen væxtfaktor, hvor DR Fyn sammen med Ugebrevet Mandag Morgen og Magasinet Penge går på jagt efter den virksomhed i Danmark, der har den bedste ide og de største evner til at vokse sig stor og skabe rigtigt mange arbejdspladser og vækst i Danmark.
3D Contractor med direktør Claus Kloster er et entreprenør firma, der blandt andet arbejder med lugtfri toiletter.
Toilet til hoteller
Det lugtfri toilet ER opfundet, men det nye i dette projekt er, at det system, der gør toilettet lugtfrit, kan monteres i eksisterende toiletter. Derfor er det ganske billigt. Toilettet indgår i en færdig "pakke", et bademiljø - eller en "Box", der skal sælges som præfabrikerede enheder og direktør Claus Kloster håber på, at især hoteller og offentlige steder vil tage godt imod et bademiljø for folk med fine næser.
Firmaet har en omsætning på 85 millioner kroner og en bruttofortjeneste på 2,5 mio. Væksten i omsætningen er fra 2009 til 2011 er steget med 29 mio.
Team Online nr 2
Lige i hælene med kun 47 stemmer mindre fulgte firmaet Team Online, der med direktør Michael Sandal i spidsen, udvikler software til it-systemer, så ansatte, der arbejder med handicappede på institutioner, kan dele viden.
Den tredje, der var med i slutrunden i den fynske konkurrence var firmaet SCM-Vending, der arbejder med kaffeautomater.
Den landsdækkende konkurence fortsætter i Magasinet Penge på DR1 frem til den 20 . juni, hvor vinderen findes.