Høsten skal hurtigt i hus
03. aug. 2012 15.48 Fyn & øerneDe fynske landmænd vil have høsten overstået i en fart, og det er vejrets skyld.
Regnen sidste sommer lige omkring høsten kostede mange landmænd halvdelen af deres indkomst på kornet, og det får nu en del landmænd til at tackle høsten på nye måder.
To i stedet for en
De arbejder for eksempel med større mejetærskere end den, de hidtil har brugt. Eller køber to mindre mejetærskere, siger Michael Lønbæk, planteavlskonsulent i Centrovice.
- På den måde har man en større kapacitet de dage, hvor det er godt at høste. Eller også vælger man at høste mens kornet kun er en smule vådt og betale hvad det koster at tørre det, siger han.