De fynske kroer har det svært

Tendensen er klar: de fynske kroer er trængte!

Krolivet bevæger sig i tre retninger; enten bliver kroen til selskabslokaler og skærer ned på åbningstiderne, eller kroen er gået gastronomivejen - og klarer sig på stjerner og renommé, eller også må kroen dreje nøglen om og lukke.

Horesta, der også er kroernes hovedorganisation, har ikke tal på hvor mange fynske kroer, der er bukket under inden for de seneste år, men Sten Slot Knudsen, der er formand for Horesta Syddanmark, siger at tendensen er klar.

- Det er svært at være traditionel landevejskro med lange åbningstider og et svingende antal gæster. Man kan godt glemme den romantiske forestilling om at mor og far kan gå og hygge sig med krolivet ude på landet. Virkeligheden er lange arbejdsdage og derudover er det svært at få finansieret drømmen. Branchen er, lige som landbruget, ramt af problemer med generationsskifter og bankerne låner ikke gerne penge til den slags i disse år, siger Sten Slot Knudsen.

Kroer på Fyn
Ørbæk Kro lukker den 21. december 2012. Bygningen skal rives ned og i stedet skal der bygges en dagligvarebutik.
I Oure på Sydøstfyn har Majorgården valgt at skære ned på åbningstiderne på hverdage, og Bregninge Kro på Tåsinge fungerer som festlokaler. I foråret lukkede Haarby Kro efter 353 år.
Haarby Kro genopstår - måske. I hvert fald modtog Assens Kommune i oktober en ansøgning om ombygning af kroen og opførelsen af en ny dagligvarebutik. Lokalplanforslaget ventes at være klar i begyndelsen af det nye år

Brobyværk Kro
Anne-lise og Ib Jørgensen driver Brobyværk Kro på traditionel vis. Med åbent på hverdage med mulighed for at få et måltid mad både til frokost og til aften. Man kan få et værelse for en nat, eller holde sin store fest på kroen. Ib Jørgensen er 65 år og han kalder sin slags for en uddøende race.

- Hvis der ikke kommer nye, yngre kræfter til, vil der ikke være kroer som vi kender dem i fremtiden. Men de unge kan ikke låne til at købe en kro, og meget få har sparet så meget op at de reelt kan byde på f.eks. Brobyværk Kro der stadig er til salg, fortæller Ib Jørgensen.

Her i vinterhalvåret, hvor det er småt med turister har Brobyværk Kro en del håndværkere boende - tilrejsende, der er langt hjemmefra på opgave i nogle dage. De får en seng at sove i, et måltid mad og mulighed for at smøre madpakken til arbejdsdagen.
Det er ifølge Ib Jørgensen til gavn for både kroen og det lokale erhvervsliv, at de tilrejsende håndværkere på den måde har en overnatningsmulighed.

Om sommeren holder kromanden morgenandagt i krostuen. Mens turisterne spiser morgenmad, fortæller han om de lokale seværdigheder, og når de så kommer retur om aftenen, udveksler han historier med dem, og kan så fortælle nogle af dem videre næste dag. 

En livsstil
En kroejer har ikke fast arbejdstid. Han eller hun skal være der når gæsterne er der - uanset om det er morgen eller aften, fortæller Ib Jørgensen, der også kan fortælle om andre, der er blevet endog meget gamle i faget. Det er en livsstil, og man skal ville det siger han!

Fremtiden
Der er forskellige muligheder for at drive kroen videre, hvis lokalsamfundet vil, siger formand for landsbyerne i Danmark, Carsten Abild.

- F.eks. er den oprindelige kro i Vissenbjerg for længst væk. I stedet er der bygget en storkro, som kommunen har været med til at finansiere. Derudover er der lavet en bevarende lokalplan. En anden måde er, som de har gjort i Særslev. Her har de lokale overtaget kroen for at bevare et samlingssted - men det er et stort arbejde, siger Carsten Abild.   

Sten Slot Knudsen, Horesta Syddanmark, mener, at man som kroejer er nødt til at omstille sig til samfundet, og det der sker derude.

Søndagsfrokost er blevet til brunch
Kroer, med bad og toilet på gangen, får det endog meget svært fremover, så hvis man kan, må man gøre noget ved den slags, lige som man er nødt til at kigge på det man tilbyder. Tidligere tiders familie-søndagsfrokost på en kro er afløst af brunch på en café i dag, så hvis kroen vil gøre noget aktivt må den kigge på, hvad folk efterspørger, siger Sten Slot Knudsen.