Hjælp til alkoholiserede ældre
16. feb. 2012 17.24 NordfynNordfyns kommune har uddannet 43 medarbejdere til at tage vare om ældre med alkoholproblemer.
Fulde ældre er et stigende problem på landets plejecentre, hvor de er til gene både for de ansatte og andre beboere.
En sparringspartner
Derfor har Nordfyns Kommune hele sidste år i samarbejde med Alkoholbehandlingen i Odense uddannet medarbejdere fra alle plejecentre til at tage hånd om de alkoholiserede ældre, når der opstår konflikter.
- De skal være sparringspartnere for deres kolleger, og når der så opstår en situation, så skal de gå ind og løse den, siger driftschef Lis Kjelstrup
Målet er både at de ansatte skal få et bedre arbejdsmlijø, men ogå at de ældre, der har et alkoholproblem, får hjælp.
Ubehagelige oplevelser
En undersøgelse, som FOA og Ugebrevet A4 har foretaget blandt 816 FOA-medlemmer, viser, at knap halvdelen af plejerne er i kontakt med borgere, som de vurderer drikker for meget.
Og blandt de plejere, som har haft kontakt med berusede klienter har fire ud af ti i undersøgelsen været i situationer, som de finder personligt grænseoverskridende på grund af de ældres alkoholforbrug.