Nordfyn med i Udvikling Fyn
25. jan. 2013 16.25 NordfynOtte ud af ti plejer at være meget godt, og det er det også for organisationen Udvikling Fyn efter at Nordfyns Kommune torsdag sagde ja til at blive medlem af Udvikling Fyn som såkaldt associeret medlem.
Udvikling Fyn er et erhvervssamarbejde med Odense Kommune som drivkraft, der har som mål at få øget vækst og udvikling på Fyn.
Der har været en del debat om, hvad de forskellige kommuner ville få ud af det. Og det er da heller ikke alle kommuner, der vil være med, men med Nordfyns Kommunes tilsagn, har otte ud af ti fynske kommuner sagt ja til at være med.
- Vi håber, at vi nu er med til at give erhvervslivet på Nordfyn en endnu bedre erhvervsservice, siger borgmester Morten Andersen.