Fængslet for forsøg på manddrab
30. jan. 2013 11.54 NordfynEn 68-årig mand er onsdag ved Retten i Odense fængslet for forsøg på manddrab på sin hustru den 29. januar 2013 i Veflinge på Nordfyn.
Manden erkendte sig skyldig og blev fængslet til den 26. februar 2013, idet dommeren fandt, at retshåndhævelsen krævede, at manden ikke er på fri fod. Kendelsen blev ikke kæret.
På retsmødet blev det desuden besluttet, at manden skal mentalundersøges, og det har han accepteret.
Snittet i halsen
Den 68-årige mand er sigtet efter straffelovens paragraf 237, der lyder på forsøg på manddrab.
Konen, der også er 68 år, blev kørt til OUH efter knivoverfaldet. Hun fik et cirka ni centimeter langt snit i halsen, men er uden for livsfare.
Det var manden selv, der ringede til 112, og han blev anholdt uden dramatik.